Besøg af Marley, Lise og Per

For nogle dage siden havde vi besøg af Marley.

Marley er en ung labradorhan.

Han bor sammen med Lise og Per og deres børn.

Jeg ku' godt li' Marley.

Vi trænede lidt.

Jeg trænede nu mest ro.

Og Marley - han trænede skud.

Pletskud

Om det nu er Marley der laver et pletskud ..
eller om det måske for en gangs skyld er Majbrit, der laver et pletskud,
ja, det vil må I selv afgøre.

Tillykke til bror Joey

Hvordan ku' det ske?

Jeg fatter altså ikke, at Majbrit ku' gøre det.

Tænk jer! Hun tilmeldte Joey til B-prøve i Sdr. Stenderup i dag - 28. april.

Og jeg sku' ikke med.

Nej, jeg forstår det altså SLET ikke.

Prøvelederen var Flemming Roed - manden i midten.

Dommerne i åben klasse, Torben M. Poulsen og Niels Lorentzen

Og ikke nok med at Joey fik lov at komme til prøve.

Nææh da.

Han gjorde også supergodt - ja, det SAGDE de da.

Han lavede prøven næsten fejlfrit.

Og det gjorde Michael også - næsten.

Ud for punktet dirigerbarhed står der: Meget stoplydig - meget flot dirigering.
Og under under søg står der: Flot søg. Arbejder med lyst og energi. Bringer hurtigt fra hele området.
Helhedsindtryk: alle opgaver løst i fin stil.

Men men - nærved og næsten slår som bekendt ingen mand af hesten.

Men altså det hele endte med, at Joey nu er den store helt i familien.

Pyu, han ligger og slænger sig i sofaen.

Og har vist også lovning på en tur i sengen.

Fodenden naturligvis.

For jeg ligger jo som sædvanligt i hovedenden.

He he.

Altså!

Spørger I mig, så er markprøver noget opreklameret bras.

Men det er da en flot ske, der nu kan indgå i min samling

;-)

Så et stort - omend lidt modvilligt  - tillykke til min

søde lillebror, Joesi.

Træning med hundepigerne...?

I 'gamle dage' fandtes der nogle
superhyggelige træningsseancer med hundepigerne.
Nu håber jeg, at træning med hundepigerne er ved at genopstå. 

Ok, det var ikke KUN hundepigerne, der trænede.
Vi var så heldige, at vi også havde kunnet lokke Chivas og Ove med.

Og Joesi og Michael

Jeanette og Bailey arbejdede blandt andet med søg

Bailey fik lov til at hente en fin kanin

Og en and, ser det ud til.

Joey fik også lov at finde dejlige dyr i søget.
Læg mærke til, hvor interesseret Troja er.

Hun ville helt sikkert gerne ha' prøvet søget også.

Øv, der kommer Joesi igen med en fin lille and.

Snus, snus. Wouu, den lugter godt.
Mon det er én jeg skal rulle mig i, tænker Troja.

Og Joey igen.
ØV, nu må det snart være nok

Jeg var kun med til første del af træningen,
for da vi efter kaffen skulle finde dyr, kom jeg til at pibe lidt.
Og så var spillet ude, og jeg var henvist til bilen og til at tage en lur under spisebordet.

Tak, Jeanette

Jeg vidste det egentlig godt.

Jeg har blot ikke lige tænkt på det for nylig.

Men i går stod det igen HELT tydeligt for mig:

Jeanette er en sand hundeveninde.

Hun er helt igennem fantastisk.

Tænk jer, hun havde inviteret 14 hunde med til sin fødselsdag.

14 hunde!

Det er faktisk en hel del.

Sammen med hundene havde hun inviteteret 15 gæster.

Der var kun ganske få, der ikke kunne komme.

Her i blandt 2 små yorkshire terriere, hvis mennesker havde valgt at takke nej på deres vegne.

Så vi var altså 12 hunde til festen.

Skønt, fedt, herligt, pragtfuldt!!!

Tusind tak, Jeanette,

fordi du inviterede os med til din 40 års fødselsdag.

Fra min familie deltog Kana, Joey og jeg.

Mickey var faldet i søvn i sengen inden vi var ude af døren,

så han var ikke ked at at få lov til at blive hjemme.
- Nåh, ja, og så Michael og Majbrit, jo

Der var mange super-gode opgaver i løbet af festen.

Hvis I vil have alle detaljer, kan I læse det på Jeanettes blog.

Det er mig, der ligger længst til venstre i billedet, og hygger mig med gode, røde venner.

Den fineste opgave af dem alle - ja, det synes jeg da, var den fineste opgave,

var et kapløb med hunde op ad en stejl bakke.

Tilskuerne havde gode muligheder for at heppe og klappe

Jeg løb mange løb.
Hver gang skulle jeg løbe mod en ny hund,
og hver gang gjalt det om at komme først hjem til sin ejer, der stod på bakketoppen.
Her sidder jeg med adgangsbilletten til finalen i munden.

Jeg kom først op til Majbrit hver gang, jeg løb, og til sidst klappede alle tilskuerne.

Skønt.

Senere fik vi lov til at løbe gennem, over og i nogle spændende forhindringer.
Her ligger jeg og lurer Texas kunsten af.

Vi havde masser af tid til mentalt at forberede os på vores løb

Her venter jeg på, at Majbrit bliver færdig med sit gennemløb i en skraldesæk.
Hmm, ja elegant ku' man da dårligt kalde det.

Da jeg kom til, var jeg godt forberedt, og jeg sprang uden tøven lige op i flyttekassen fra Silvan.
Ok, nu har jeg selvfølgelig flyttet en del på det seneste, så måske var det derfor, at jeg var så go' til kassen.
Majbrit var tydeligvis både meget overrasket og glad over min præstation.

Her kommer Joesi forbi.
Dybt koncentreret.
Nok fordi han er ved at luske sig efter Michael,
selvom han egentlig sku' bli' siddende.

Desværre sku' jeg dele dagens oplevelser med Kana,
så over middag, var det hende, der fik lov at være med i legene.
Men også her var Jeanette en enestående hundeveninde.
Hun havde nemlig bestilt to skønne piger,
Sarah og hendes veninde Freja,

kun til at passe mig i medens.

Om aftenen fik Majbrit overrakt et virkelig flot diplom,
fordi jeg havde løbet så hurtigt på bakken.

Helle & Kim havde måske nok fordrejet mine udtalelser om Majbrit en smule.
Det var nok ikke lige de ord, jeg selv havde valgt,
men her er hvad der stod:
"Dette diplom tildeles Majbrit Jensen fordi din hund har vist følgende om dig:
bedst, sød, rar, elskelig, behagelig, god, fortrinlig, enestående, fænomenal, unik, brillant, fortræffelig, charmerende, henrivende, fortryllende, eminent, fin, enestående, ja bare alle tiders hundefører!!!!!"

Ja, ok, ja, ja.
Hmm,
men hvor står der så noget om,
hvor hurtigt og koncentrere og fantastisk jeg løb?
Ja, hvor står det, om jeg må spørge?

Tusind TAK, Jeanette for en SKØN, SKØN
fødselsdagsfest!

Snudepuf, næseslik og playbow fra
Fifty og familie

Solskinstræning og begyndende vandarbejde

Det er blevet rigtig forår!

Jeg var ellers lidt nervøs, for Majbrit har været en tur på golfbanen.

Gys!!!

Sæt hvis hun skulle blive optaget af at spille golf :-(

Hvor sku' det måske føre mig hen??

Heelt ud i en parkeret bil ved golfbanen.

Hvor interessant - ha.

Nå, men måske er det ikke gået helt galt med hende.

I hvert tilfælde har vi haft dejlig træning i dag.

Det gode vejr betyder, at jeg får lov til at komme i vand igen.

Ser DET ikke ud som et spændende terræn!

Dummyen kastet - og afsted med mig i fuld fart

Lige så hurtigt retur

Og  værsgo' Mor

Endnu en opgave.
Jeg prøvede dirigering på vand, men der mangler jeg endnu lidt tillid til,
at der virkelig ligger en dummy SÅÅÅ langt væk

Nå, men jeg havde fine afleveringer
:-)

Mere træning

Selvom der ikke har været indlæg på bloggen,

- ja så betyder det ikke, at jeg har sovet tiden væk.

Jeg har jeg faktisk fået trænet - lidt forskelligt og lidt forskellige steder.

Blandt andet har jeg i tirsdags trænet i Kongens Kvarter

 sammen med Chivas, Bailey, Marley og Joey.

Det var dejligt at gense området,

 men det var SÅ DEJLIGT at være sammen med mine venner igen.

Jeg arbejder med dirigering som mit primære fokusområde for tiden.

Vi har indført fremadsendelser til dummyer, som jeg ikke har set lagt ud.

Fremadsendelserne har oftest været ad stier eller langs naturlige ledelinjer i terrænnet.

Nu skelner vi altså mellem tilbagesendelser - gennem terræn, vi lige har passeret
og fremadsendelser - gennem terræn, jeg ikke tidligere har gået gennem.

Jeg har også prøvet blinde dirigeringer,

hvor jeg ikke aner, hvor dummyen ligger.

Dirrigeringer som kræver stop og retningsskift.

Det er ikke helt let, sku' jeg hilse og sige.

Her har Majbrit virkelig brug for at øve sig.

Hun skal blive laaangt mere skarp og præcis.

Hvis hun står og tager sig et lille blund,

ja så er jeg jo for længst løbet meget længere end jeg egentlig skulle - -

eller også er der sket noget helt andet.

I går havde de taget en gråand op.

Den havde de listet sig til at lægge ud på marken,

 uden at hverken Joey eller jeg havde opdaget det.

Så fik jeg lov at gå fri ved fod forbi det sted, hvor gråanden lå.

Den lå nok 10 m inde i noget højt græs,

men sådan en fyr lugter altså lige så meget som en hel pandekagefabrik,

kan jeg godt fortælle jer,

så selvfølgelig vidste jeg præcis, hvor den lå.

He he he.

Men så kom det beklagelige.

Majbrit smed en dummy lige frem ad stien,

og så gik vi tilbage ad samme sti - forbi fru and !

og så blev jeg sendt ... jiihuu ...

... Men nej, jeg skule sørme hente den kedelige dummy -

og lade fru and ligge uberørt hen.

:-(

Ærligtalt så tog det mig et par forsøg,

før jeg forstod, at jeg bare sku'

overse ? .. øh overhøre ?... øhh, overlugte

fru and og hente den dummy, som jeg blev sendt på.

Men en spændende øvelse det var det bestemt.

I dag er det Majbrits nevøs fødselsdag:

Tillykke med fødselsdagen, Jens

Træning igen - omsider

I den sidste uges tid er vi kommet lidt igang med træningen igen.

Åh, det har været skønt.

Her hjemme har vi lavet nogle lette markeringer og tilbagesendelser.

En dag havde vi en dejlig due

Det var skønt at få vildt i munden igen.

Vi repeterede et par småting fra min tidligere træning.
Ikke bytte en dummy til fordel for en dejlig due!
Nej da!
Ikke være selektiv i opsamlingen!
Nej da!
Men det er selvfølgelig altid godt liige at repetere det.

Lørdag d. 10. marts var en herlig dag.

Da var vi nemlig inviteret ud til træning.

Michael og Joey venter.

Første opgave bestod i enkeltmarkeringer.
Enkeltmarkeringer er rigtig fine til at justere hundens skarphed, sku' jeg hilse og sige.
Altså - der skal arbejdes med enkeltmarkeringer.

Jeg ka' nemlig godt bruge lidt mere skarphed på de lange afstande.

Markeringerne var noget længere, end dem jeg har lavet de sidste to måneder.

Vi stod på en lille vold og markerede ud på et ret åbent område.

Markeringslængderne var omkring 60-80 m, og niveauforskellen havde sikkert også en betydning.

Èn gang så jeg markeringen for derefter at blive sendt på en dirigering.

Jeg løste alle mine opgaver, men de lange markeringer skulle jeg lige søge op.

Inden vi gik ind i skoven blev der lagt nogle dummyer for enden af en lang mark.

Dummyerne lå midt i en mængde mulvarpeskud.

Godt kamufleret.

Næste opgave mødte vi ved en lille skovvej. Her skulle dirigeres - helt blindt - ned ad vejen.

Det var mig først.

Jeg tror dummyerne lå omkring 80 m nede. Da jeg kom frem, lå de helt åbent.

Til Majbrits overraskelse løste jeg opgaven i fuld fart og i første hug. 

Da de andre havde prøvet samme opgave, fik jeg en let markering på en åben mark.

Piece of cake,

men før jeg fik lov til at napse den lille markering,

skulle jeg hente endnu en dirigering for enden skovvejen.

Også det gik godt.

Ja, ja, godt så - nu er jeg jo en ærlig hund,

 så jeg sagde muligvis et lillebitte miw medens jeg ventede på, at de andre løste deres opgaver.

Men ellers ikke noget. Ingen lyde medens jeg selv var på.

Nå, videre gennem skoven.
Undervejs på turen fik vi enkelte markeringer i meget ufremkommeligt terræn.

Næste stop var endnu en hyggelig lille skovvej.
Her var igen på forhånd udlagt dummyer for enden af vejen.

Afstanden var nok omkring 80 m vil jeg tro.

Også denne opgave løste jeg fint.

Her hjalp det muligvis lidt, at Joesi var først, så jeg liige ku' se, hvor han løb hen.

Da de andre hunde havde løst den lange dirigering, blev jeg sendt igen.

Jeg gættede på, at jeg bare sku' ned for enden af skovvejen, så jeg sponsede jo afsted.

Men nix, ved et muldvarpeskud på vejen fløjtede Majbrit stop.

Se'føli' stoppede jeg omgående ;-)

Da jeg sad fint, blev jeg sendt til højre -

og tænk 3 m inde i skovkanten lå der en dummy.

Jiihu.

Joo, det ka' da ind imellem betale sig gøre som der bli'r sagt.

Menneskene efterlod nogle dummyer på stien, da vi fortsate fremad

- altså vi gik ikke ned ad den vej, hvor vi havde hentet dummyerne.

Næste stop var ved et rigtig spændende område.

Godt tilgroet mose med fint løbevand - og svømmevand - fandt jeg ud af.

Der blev kastet en markering ...

og det var Joesi, der fik lov til at hente den.

Sikke noget snyd!!!

Og her var det så, jeg sagde et protesterende miw.

Jeg stod simpelthen lige ved siden af, og jeg havde set, hvor dummyen blev kastet hen,

og så var det Joey, der fik lov at hente den.

Simpelthen snyd.

Nå, men fordi jeg sagde miw, fik jeg ikke sådan lige lov at hente noget i mosen.

Først måtte jeg gå lidt væk, vente lidt mere og en tur hen i en nærliggende grøft

efter en lidt mindre spændende markering.

Først da jeg igen var i balance med mig selv - og ikke sagde mere miw -

fik jeg en markering i det skønne område.

Og området var virkelig fantastisk.

Faktisk meget udfordrende - så jeg satte farten lidt ned og passede mere på mig selv.

Rigtig fint, sagde Majbrit.

Jeg skulle søge lidt efter dummyen og kom derfor i svømmevand også.

Men det var jo kun dejligt lige at få ryggen dyppet.

Efter mosen kom vi hen, hvor vi kunne se ud over et åbent område.

Her gik der masser af store flotte gæs.

Jeg fik den første markering ud af skoven
- med niveauforskel - over en lille bæk - ud på marken med gæs.

Og da min dummy blev kastet lettede i hvert tilfælde 25 gæs.

Wåååuu. Det var altså spændende.

Så spændende at jeg ikke lige ku' huske hvor dummyen var blevet af.
Jeg måtte kaldes hjem og sendes igen.

Og så løste jeg opgaven ok, syn's jeg.

Selvom jeg blev noget afledt af alle de gæs.

På hjemvejen kom vi forbi den anden ende af skovvej nr. to.

Der hvor der var lagt dummyer ud.

Dem blev vi sendt ned efter.

Ingen problemer - selvom jeg var ved at være ret træt i hovedet.

Sidste stop var marken med de mange mulvarpeskud.

Blot var vi nu 175 m væk fra de dummyer, der var lagt ud omtrent ved turens start.

OG jeg kendte jo ikke terrænnet, OG jeg havde glemt alt om de dummyer.

Igen var jeg første hund på opgaven.

Jeg blev sendt, løb nok 80 m hen ad marken ... og slog af.

Majbrit fløjtede stop. Da jeg sad, fik jeg tydelig fært af en dummy.

Da jeg blev sendt - ok godt nok var det bagud, hun signalerede - men da jeg blev sendt,

sprang jeg 5 m frem, snapsede den dummy, jeg havde fået færten af, og sponsede hjem. 

Så vidt jeg ku' forstå, var Majbrit rigtig tilfreds.

Det var vist en dummy, de nærmest havde glemt, så det var jo super, at jeg fandt den ;-)

Men jeg blev i hvert tilfælde sendt igen, og med et par korrektioner, som jeg lystrede, lykkes det mig at løbe de 175 m til den anden ende af marken, snuppe en dummy og komme fint hjem.

SÅ fik jeg nogle lækre kylligestykker, og Majbrit sagde, hun ville gi' kage.

Jow, hun blev sørme rigtig glad for den dummy.

Sikke en dag!!!

Det er mange måneder siden, jeg har fået så mange opgaver på en enkelt træningsseance.

Lad mig se...

Omkring 13 markeringer og 8 dirigeringer..

Og de fleste dirigeringer var noget over det niveau, jeg har trænet på tidligere.

Alligevel synes jeg ærlig talt selv, at jeg løste opgaverne udmærket.

Nu putter jeg i min kurv ved Majbrits seng.

Jeg vil se at få sovet på alle de spændende indtryk.
Tak for god, udfordrende og inspirerende træning.

Go'nat fra mig.

TATO

Ting At Tænke Over

Træn præcision i enkeltmarkeringer - frem for dobbeltmarkeringer.

Fremadsendelser og tilbagesendelser virker vidt forskellige.

Fremadsendelser er på nuværende tidspunkt meget værdifulde.

Tag altid vinden i betragtning

Vær klar hele tiden - også selv om det måske er de andres tur.

Afled evt. hunden .. hvis der kan være risiko for et lille miw